Børn Middelfart

Der er flere GRATIS oplevelser for børn i Middelfart denne weekend. Bliv inspireret til en udflugt:

Klein

Show med Sebastian Klein
Som en del af Trekantområdets Festuge optræder børneværten Sebastian Klein med cirkus, dans og komik på Torvet i Middelfart. Umiddelbart efter kan man slå et slag omkring gågaden, hvor kagedystvinderen Tobias Hamann-Pedersen deler smagsprøver ud fra kl. 18-19.
Hvor: Torvet, Algade, 5500 Middelfart.
Hvornår: Fredag den 2. september kl. 17.00-17.35.
Læs mere om Sebastian Klein og Tobias Hamann-Pedersen

Station Middelfart

Brandmand for en dag
Der er åbent hus på brandstationen i Middelfart. Et efter sigende legendarisk arrangement, hvor man kan se brandmænd, -biler og -udstyr for slet ikke at tale om muligheden for at få en tur i brandvæsenets redningslift. Hvis situationen ellers tillader det, vil det lokale ambulanceberedskab og politiet også deltage med deres folk og biler. Der er mulighed for at købe mad og drikke.
Hvor: Middelfart Brandvæsen, Mandal Allé, 19 5500 Middelfart.
Hvornår: Lørdag den 3. september kl. 10-14.

Hindsgavl_naturpark_oplevelsescenter

Naturkunstværk ved Naturcenteret
To ton sten, 300 børn og 200 pæle. Det er nogle af de ting, som er indgået i skabelsen af det kæmpe “landart”-værk, som en række lokale børn har skabt ved Naturcenter Hindsgavl. Kom og oplev dans og musik, når værket indvies.
Hvor: Hindsgavl Naturcenter, Galsklintvej 2, 5500 Middelfart.
Hvornår: Lørdag den 3. september kl. 10-11.
Læs mere om arrangementet

(Fotos: Vivi Runø Lund, PR-foto/DR, Middelfart Brandvæsen og Lene Halmø Terkelsen)