Omtaler_hindsgavl_730x400

Kæmpestor naturlegeplads med mange muligheder. Ligger sammen med Hindsgavl Naturcenter, som tilbyder, at man kan låne udstyr, fx lup og fangstnet til at tage med ud i naturen.

Bagefter kan vi anbefale at tage en tur forbi Hindsgavl Slot. Parken er fantastisk, og der er flere fine spots – også for børn. Blandt andet kan man se en gammel kanon, klatre igennem et hultræ og gå ind i de små tehuse, der er placeret rundt omkring. En særlig feature ved stedet er også, at der er rigtig god chance for at se hjorte på vej til og fra slottet.

I sommerhalvåret er kaffe og boller fint på terrassen, men at sidde i de fornemme omgivelser indendørs, bliver nok lidt for stift for i alt fald mindre børn og lidt for nervepirrende for forældre (Læs: Hvide duge og andre gæster, der har betalt dyrt for at spise og nyde et fredfyldt øjeblik).

Pris: Gratis.
Mad og drikke: Der er borde og bænke til madpakker – også overdækkede.
Toiletter: Jep. Massevis i naturcenteret.
Transport: Med mindre man bor i Middelfart, er det er en laaang køretur, og det nemmeste er faktisk at køre over først den nye og så den gamle Lillebæltsbro for at komme til Hindsgavl halvøen. Er I med offentlig transport: Tag toget til Middelfart og fortsæt med bus. Tjek rejseplanen.

Adresse:
Galsklintvej 2, 5500 Middelfart

Læs mere:
Naturparken Hindsgavl Dyrehave