Stemning (2)

Der er små film og store oplevelser for børn, når Odense International Filmfestival (OFF) finder sted den 29. august – 4. september. Tjek hele programmet for festivalen her, og lad jer inspirere af Fyn for børns omtaler af seks udvalgte film for børn i alle aldersklasser

Filmene spiller i Café Biografen og Magasinet. Se nøjagtige tidspunkter i programmet. Det er gratis, og man kan booke billetter online. Tøv ikke. Nogle af forestillingerne er allerede udsolgt.

FOR BØRN FRA 3 ÅR:
Lili still
Lili bliver vred
Bøgerne om Lili af Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior er sjov læsning for de mindste. Ikke mindst på grund af Melchiors gode illustrationer. Bøgerne findes også som film, og under OFF-festivalen kan man se ”Lilli bliver vred”. Som sædvanlig er det Lilli og hunden Vovvov i hovedrollen, og denne gang insisterer Lilli på, at hun vil være en hund. Kampen om Vovvovs madskål sætter ind, men det er ikke sjovt at være vred, så mon ikke de finder ud af at blive gode venner igen? (3 minutter)

Mægtige maskiner still

Mægtige maskiner
Teknikfascinerede børn kan komme helt tæt på kraner og larvefødder i filmen ”Mægtige maskiner – på hjul og larvefødder”. En tur rundt på byggepladsen i børnehøjde. (6 minutter).

FOR BØRN FRA 5 ÅR:

Forest Guards_BUSTER16_1

Forest Guards
Man må ikke smide affald i skoven, det ved enhver, men i filmen ”Forest Guards” bliver en mand ved med at svine i skoven, mens skovens dyr og skovfogeden bliver mere og mere irriterede. Hvordan stopper man skovsvinet? Skovfogeden, en hund, en kat og en mus tager drastiske midler i brug. (12 minutter)

Stick Man_BUSTER16_1

Stick man
Der var engang en pindemand, som forsøgte at komme hjem til sin familie inden juleaften. På vejen må han så grueligt meget igennem, for det er ikke let at krydse floder, når man bare er en pind. Det er forfatteren bag “Grøffeldyret”, som også står bag ”Stick man” (27 minutter)

FOR BØRN FRA 8 ÅR

Jonas and the Sea_BUSTER16_1

Jonas And the Sea
Hver gang drengen Jonas forsøger at bygge en ubåd, går det galt. Jonas drømmer om at udforske verden under havoverfladen, og han giver ikke op. Først da han blive en gammel mand, finder han ud af, hvordan han kan opfylde sin drøm. (12 minutter).

Fægtemester still (1)

Fægtemester
Ruben er 10 år og dygtig til at fægte. Da han skal deltage i et stort internationalt mesterskab, er han meget opsat på at vinde. Men dem, han skal fægte mod, er ældre, større og mere erfarne. Vil Ruben vinde? (27 minutter)

PS: Husk at booke og møde op senest et kvarter før visningen. Ellers forbeholder festivalen sig retten til at give dine billetter væk. Besøg programoversigten på hjemmesiden og find det program, du ønsker at bestille billet til. Klik på programmet og vælg den visning, du ønsker at reservere billet til.

(PR-fotos/OFF)