image

2. april fejrer Odense eventyrdigterens fødselsdag, og der er også oplevelser for børnene. Hele dagen er der fri entré til Fyrtøjet, H. C. Andersens Hus og hans barndomshjem, og i koncerthuset er der stort fødselsdagsshow

Se programmet for børnefødselsdagen her:

I Odense Koncerthus er der kl. 10 og kl. 11.45 fødselsdagsshow med nycirkus, teater, musik og stomp. Det er for de 5-12-årige og deres familier. Værterne er Frederik Hansen og Andreas Nederland, der er kendt fra bl.a. Ring til Ramasjang, Ramasjang Mysteriet, Troldspejlet og DRs grønne Quizmonster. Det er gratis, og I kan booke billetter her
Hvor: Claus Bergsgade 9, 5000 Odense C

I H. C. Andersens Hus er der rundvisninger i børnehøjde hver halve time fra kl. 10-13.  Der bliver serveret saftevand og kage. Kl. 13-14 bliver der uddelt et legat til en flittig skolepige og -dreng i Mindehallen.
Hvor: Bangs Boder 29, 5000 Odense C

I Fyrtøjet kan man klæde sig ud eller være kreativ i atelieret. Kl. 12 og 14 er der fortælling.
Hvor: Hans Jensens Stræde 21, 5000 Odense C

LÆS OGSÅ: BØRNEKULTURHUSET FYRTØJET

I H. C. Andersens Barndomshjem er der ikke specifikke aktiviteter for børn, men blot fri entré for forældre.
Hvor: Munkemøllestræde 3-5, 5000 Odense C